Væksthusene i Botanisk Have bliver en varm og grøn julehavn, hvor du kan opleve julens planter fra fjerne egne. Du kan både gå på juleskattejagt blandt de eksotiske planter og høre historier om, hvad de forskellige juleplanter og krydderier egentlig er.
Programmet er tiltænkt hele familien. Undervejs i juleskattejagten får deltagerne små fortællinger om julens traditioner, fra krydderier og frugter til de klassiske juleplanter. Hver weekend op til jul er en formidler til stede, som kan fortælle mere om historierne bag vanilje, kanel, julestjernen og juletræet.
- Juleskattejagt med væksthusnissen
- Weekendformidling op til jul
- Særlig rundvisning efter lukketid med smagsprøver

























































































