Har du lyst til at lave din egen julepynt med nål og tråd? På denne hyggelige workshop syr vi finurlige svampe, skønne sløjfer og farverige evighedslys, som kan pynte år efter år. Der er plads til både børn og nybegyndere, også dem der aldrig har syet i hånden før.
Carolina, som deler sine upcycling-projekter og syguides på Instagram under @kreaagno, guider dig igennem forskellige håndsyningsteknikker og sine egne begyndervenlige julemønstre. Stemningen er afslappet og uformel, og de små kreative sejre bliver hyldet.
Praktisk
- Carolina har et stort lager af genbrugsstof, broderigarn og perler med, så du kan møde op uden materialer.
- Har du selv stof, du gerne vil forvandle til julepynt, er du velkommen til at tage det med.
- Der serveres et glas alkoholfri gløgg og julesmåkager.








































