Spiren på Dokk1 er et åbent sted, hvor du kan dyrke, skabe og blive inspireret til et mere bæredygtigt liv i den lille grønne oase i biblioteket.
Her kan du smage en grøn drik, snuse til et mycelium, prøve at kværne korn eller få en lille sanselig naturoplevelse. Du kan også høre, hvad Spiren kan bruges til, blandt andet til dehydratoren.
Der er plads til både uformelle snakke og de vilde ideer om grøn omstilling. Medarbejderne kan også vise dig videre til bibliotekernes mange grønne aktiviteter.




















































































