Åbent Medieværksted i IRIS Lab er en gratis aften, hvor du kan prøve kræfter med idéer og teknologier, uanset om du er nybegynder eller bare har lyst til at afprøve noget nyt.
Der er mulighed for at lave podcast, arbejde med filmproduktion, eksperimentere med motion capture, digitalt fotografi og grafik. Du kan også få en smagsprøve på det meste af det, IRIS Lab tilbyder.
Kom som du er og se, hvad der opstår, når idéer og medier mødes. Du er også med til at bestemme, hvad de kommende åbne medieværksteder skal handle om.







































































