Familienetværk er et trygt fællesskab for nydanske familier, hvor hele familien kan få gode oplevelser og dele både glæder og bekymringer. Programmet ændrer sig fra gang til gang, men typisk indeholder det lege, kreative aktiviteter samt oplæg og snak i mindre grupper.
Aftenen starter med et fælles måltid, efterfulgt af sang og ord til eftertanke. Herefter er der aktivitet, enten sammen eller i opdelte grupper for børn og voksne, og aftenen slutter med fælles afslutning og aftensang.


























































