Hos idélab på Dokk1 kan du slippe din kreative side løs og lave din egen hjemmelavede julepynt. Workshoppen er målrettet voksne, og materialer stilles til rådighed, ligesom der er en række eksempler at lade sig inspirere af.
Der er tale om uformel hygge, men også plads til at fordybe sig i arbejdet. Find idélab ved langbordene i faglitteraturafdelingen på 1. sal.











































