Letøvet på Midten er det tredje hold i Svømmeskolen og er til børn i alderen 6-9 år. Holdet arbejder med de fire grundlæggende svømmefærdigheder: elementskifte, vejrtrækning, balance og bevægelse.
Målet er, at barnet lærer at bruge forskellige bevægelsesmønstre til at svømme længere strækninger med en rytme i vejrtrækningen, hvor der åndes ud under vandet. Undervejs øver barnet også at springe i, dykke og færdes trygt på dybt vand.



















































































