Made in China 2.0 er et kunstnerisk manifest af den kinesiske instruktør Wang Chong, der selv står alene på scenen. Forestillingen er en personlig soloperformance, hvor Chong fortæller om sine kreative processer og sin lange praksis inden for scenekunst, en praksis med risiko og vision.
Det er et intimt og interaktivt ritual, der foregår i mørket. Undervejs bruges en kat, augmented reality, 3D-print og et par emojis. Man skal derfor nok regne med at få flere spørgsmål end svar. Forestillingen er oprindeligt produceret af Malthouse Theatre i Melbourne og har turneret på flere kontinenter.








































