Tag med AarhusGuiderne op i det 60 meter høje rådhustårn og se Aarhus fra oven. Udsigten giver mulighed for at spotte mange af byens kendte steder og bygninger.
Rundturen går til Arne Jacobsen og Erik Møllers berømte rådhus, hvor klokkespillet med 48 klokker også er et højdepunkt. To gange i døgnet lyder Aarhushymnen herfra, og der afholdes månedlige klokkespilskoncerter.












































































