Vinsmagning og banko smelter sammen til én hyggelig aften. Undervejs i løbet af aftenen spilles fem runder banko, og til hver runde får du et glas vin, så du smager fem forskellige vine, mens dine bankoplader bliver fyldt ud.
Der spilles om præmier fra butikken, og der er også sidegevinster på spil. Det er en oplagt aften for dig, der vil have vin, spil og gode grin, og for dig der gerne vil heppe på de rigtige tal.












































































