Her får korsangere mulighed for at synge med i Mozarts Requiem. Deltagelsen er åben for alle interesserede, uanset om man har sunget værket før eller er nysgerrig på at lære det at kende.
Dele af værket er krævende, og projektet har et kort prøveforløb. Derfor forventes det, at deltagerne har korerfaring og kan øve og lære deres stemme hjemmefra, så der kan arbejdes musikalsk under prøverne. Prøverne og koncerten dirigeres af Nils Benedikt Meier, og projektet munder ud i en koncert i Skt. Lukas Kirke.














































































