Aarhus Fremad Atletik inviterer til sprinttræning på Vejlby Atletikstadion. Holdet arbejder med sprintdistancerne 100 m, 200 m og 400 m, og der fokuseres på eksplosive starter, reaktion, løbeteknik og intervaller med høj intensitet.
Træningen er krævende, men også sjov. Der er plads til både nye løbere og erfarne sprintere, så det vigtigste er, at du har lyst til at blive hurtigere og være en del af holdet.


























































