For mange studerende på uddannelsen til kaospilot i Aarhus var hverdagen præget af træthed og manglende overskud. Undervisningen kørte alle fem hverdage fra klokken 9 til 16, og det tog hårdt på de unge – særligt dem med en sen døgnrytme.
Caroline Victoria Raundahl, der netop er færdiguddannet kaospilot, satte fingeren på problemet og tog initiativ til at ændre skemaet.
– Der var en burnout-kultur blandt de studerende. Der er så meget potentiale i uddannelsen, men hvis du ikke har overskud eller energi eller tid til at gribe uddannelsen, som du gerne vil, så går vi glip af en god uddannelse, forklarer hun.
Friere rammer og senere mødetid
Den nye model giver de studerende mere råderum over deres egen tid. Frem for fuld holdundervisning fem dage om ugen har de nu frihed til selv at tilrettelægge noget af deres forberedelse og læsning.
– Vi møder halv ti og har fri kvart i tre. Det tilgodeser flere forskellige døgnrytmer, siger Caroline Victoria Raundahl.
Ændringen kan virke enkel, men effekten har ifølge teamleder Alexandra Hasdorf været mærkbar fra dag ét. De studerende møder op med mere energi og er bedre rustede til at tage ny viden ind.
Eksperten: Biologien taler sit tydelige sprog
– De føler meget mere overskud, har mere energi og føler sig mere klar til at tage læring ind. De kan arbejde på den mest effektive måde for hver enkelt, og det vil også være en gevinst på deres kommende arbejdsplads, siger Alexandra Hasdorf.
Civilingeniør og ekspert i menneskets døgnrytme Camilla Kring er ikke overrasket. Hun peger på, at det klassiske 8-til-16-samfund ikke passer de fleste unge mennesker biologisk set.
– Stort set alle unge er B-mennesker. Når de har en senere mødetid, får de mere søvn og dermed mere energi og bedre indlæring. Det giver derfor god mening at ændre i tidsarkitekturen, så den understøtter menneskets biologi, siger hun.
Forskning viser, at søvnmangel svækker koncentration, hukommelse og evnen til at lære nyt – netop de kompetencer, en uddannelse forsøger at udvikle. At justere mødetiderne handler derfor ikke kun om komfort, men om at skabe reelle betingelser for læring.
