Journalist og tidligere USA-korrespondent Steffen Kretz tager publikum med ind i orkanens øje for at give et skarpt billede af USA midt i en historisk brydningstid. Med egne iagttagelser fra et langt ophold i Washington som DR's korrespondent tegner han et portræt af et land præget af vrede mod systemet, ekstrem ulighed, mørke penge i politik og en hård kamp om sandheden.
Foredraget bygger videre på Kretz' internationale bestseller Storm På Vej og opfølgeren I Orkanens Øje. Det er en aften med perspektiv om, hvordan udviklingen i USA kan få konsekvenser langt uden for landets grænser.

























































