Aarhus Armwrestlers inviterer til gratis opstartstræning i armwrestling, sportsudgaven af armlægning. Træningen foregår ved professionelle armbrydningsborde, hvor instruktørerne introducerer sporten, gennemgår de vigtigste sikkerhedsregler og viser grundlæggende teknikker, før deltagerne selv får mulighed for at prøve.
Kl. 17.00-18.00 er der intro med præsentation, fælles opvarmning, teknik og eventuelle små grebsstyrke-udfordringer. Fra kl. 18.00 fortsætter den almindelige åbne onsdagstræning, hvor man kan blive så længe, man har lyst, og både kigge på og deltage sammen med klubbens øvrige medlemmer. Det kræver ingen erfaring, og man behøver ikke medbringe særligt udstyr. Træningen foregår udendørs i godt vejr og indendørs, når det regner. Arrangementet er gratis og arrangeres af Aarhus Armwrestlers.




