Aarhus Portrætter samler portrætfotografier af århusianere skabt af ti internationale fotojournaliststuderende fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Torsdag 3. september arbejder de med udgangspunkt fra Dokk1, fotograferer rundt i byen under Festugen og redigerer bagefter billederne i et åbent værksted, hvor publikum kan følge processen på nært hold.
Fredag 4. september tager udstillingen form, og frem til 16. september kan man opleve de mange fotografier på Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek. Der er gratis billetter.




