Aarhus Kammerorkester inviterer til julekoncert i Sct. Pauls Kirke, hvor Carl Nielsens musik og julesange får lov at fylde kirkerummet. Aftenen starter med komponistens fløjtekoncert, som i 2026 fylder 100 år, og bevæger sig herfra gennem en række af Carl Nielsens julesange, både de kendte og nogle, som sjældent høres i koncertsalen.
Undervejs spiller orkestret op til fællessang, så publikum selv kan synge med. Dirigent Magnus Plejdrup fortæller små historier om Carl Nielsens liv og musik og viser, hvordan de folkekære sange hænger sammen med hans store orkesterværker.













































































