Her kombineres portvinssmagning med en hyggelig omgang banko. Undervejs smager du fire forskellige portvine i stil og årgang, og hvert glas introduceres kort, inden der spilles en ny runde.
Der spilles fire runder, en for hvert glas, med både række og fuld plade. Der er præmier i form af vine og lækkerier fra butikken samt sidegevinster, så der er god anledning til at heppe på de rigtige tal.







































































