Hver gang i Skødstrup Sognegård mødes en flok strikkere og hæklere til en hyggelig formiddag med håndarbejde og fællesskab. Caféen er for alle, der har lyst til at være med til at lave noget med hænderne sammen med andre.
Et af hovedformålene er at lave dåbsservietter, som dåbsbørnene får med hjem som minde om deres dag. Deltagerne laver også andre små håndlavede ting, som fx dyrebamser, bogmærker og salmebogsengle. Disse sælges til fordel for Skødstrup Kirkes Julehjælp.










































































