Her kan du sy dit eget julepynt af stofrester i julestemning hos Roberta's Society. Workshoppen er for alle, også dem der aldrig har syet før, og Camilla Helms guider dig gennem processen, mens du laver jule-stokke, -hjerter og -grise i unikke mønstre og materialer.
Undervejs serveres rødvinsgløgg eller æblegløgg med mandler og rosiner, 3 æbleskiver i kanelsukker med pisket crème fraîche og hjemmelavet blåbærkompot. Du tager dit julepynt med hjem til træet eller som gave, og får inspiration til at fortsætte med bæredygtigt pynt derhjemme. Der er kun plads til 15 deltagere, så pladserne er begrænsede.





































































