Ny i hiphop eller kun med lidt danseerfaring? Dette begynderhold er til dig, der gerne vil lære de grundlæggende trin og komme godt i gang med dansen.
Holdet arbejder ud fra flere urbane stilarter. Hiphop giver bounce, attitude og et stykke historie, mens house byder på hurtige fødder til klubrytmerne, og commercial bringer den høje energi og performance, man kender fra musikvideoer. Du lærer en række trin og sætter dem sammen i koreografier med musikalitet og udtryk. Der danses både foran spejlet og sammen med de andre deltagere.
Undervisningen foregår på engelsk, så internationale studerende er meget velkomne.
















































































