Sognepræst Morten Skovsted, formand for redaktionsgruppen bag salmebogstillægget 151 Salmer, fortæller om tankerne bag tillægget og arbejdet med det.
Der kredses om spørgsmål som, hvad en salme er i dag, hvor meget den skal handle om Gud, og om højskolesange og popsange kan blive til salmer, når de synges i kirken. Eftermiddagen byder også på fællessang fra det nye tillæg.
Morten Skovsted optræder også ved flere andre salmeaftener i den kommende tid, blandt andet i Søndermarkskirken den 19. november 2026.



















































































