Introkurset i smykkefremstilling foregår i Godsbanens Værksteder i Aarhus og giver dig adgang til værkstedets faciliteter bagefter. Du lærer at begynde at lave fine smykker i sølv, uden forkundskaber.
Undervejs gennemgås de klassiske grundteknikker fra guldsmedefaget: savning, fil, lodning og overfladebehandling af sølv og andre ædelmetaller. Du får personlig vejledning i at designe din egen sølvring og får en gennemgang af de teknikker, du skal bruge for at færdiggøre den.









































































