Joachim Offenberg tager dig med ind i havens skjulte verden, hvor myg danser til deres død, bier laver plastikposer til deres afkom, og skøjteløbere surfer på bølger af egen spyt. Foredraget handler om de små dyrs ubegribelige liv og om, hvordan de faktisk hjælper mennesker.
Du kan blandt andet høre om hvepse, der hjælper hjerneforskere med at forstå, hvordan en hjerne repareres, og om spyfluer, der kan afsløre en morder. Det er et foredrag, der gør det til en fornøjelse at kigge på haven med nye øjne. Det er sæsonens sidste Kulturdag, så der bliver også lidt julehygge og adventsstemning.






















































































