Begynder er det andet hold i Svømmeskolen og henvender sig til børn mellem 5 og 7 år. Holdet er en del af HEI Svømnings serie og fokuserer på at styrke de grundlæggende svømmefærdigheder.
Her øver børnene elementskifte, vejrtrækning, balance og bevægelse, så de bliver i stand til at svømme en kortere distance uden redskaber og med kontrolleret vejrtrækning. De lærer også at orientere sig i og under vandet og at håndtere forskellige skift mellem element, til og fra vandet i den lave bassindel.






































































