Overlæge Bente Klarlund Pedersen, der er professor ved Københavns Universitet og leder af TrygFondens Center for Aktiv Sundhed, giver en aften om det lange, sunde liv. Ud over kost og motion handler det også om optimisme, pauser, frivillighed, søvn og gode venner.
Aftenen lover en underholdende og tankevækkende gennemgang af videnskabens bud på, hvad du selv kan gøre for at blive yngre med årene. Der er også fokus på, hvorfor kommercielle kosttilskud og anti-aldringsprodukter ikke er vejen til et langt liv.














































































