HeadQuarters får besøg af Crocell lørdag den 19. september med Deadflesh som support. Aftenens program byder på hårdtslående death og black metal, hvor Crocell leverer materiale som "My Path of Heresy" og "Cross to Your Grave" samt numre fra det nyere album "Swarm of Insects". Bandet blev dannet i Aarhus i 2007 og vandt "Årets metaltalent" ved Danish Metal Awards i 2008. Deadflesh fra Roskilde åbner aftenen med oldschool death metal inspireret af blandt andre Bolt Thrower, Six Feet Under, Obituary og Autopsy.
HQ åbner kl. 19:00, og koncertstart er kl. 20:00. Forsalg koster 85 kr., og entré koster 100 kr. Efter koncerten spiller HQ DJs fra 23:00 - 05:00, og fra 00:00 er prisen 40 kr. inkl. garderobe.




