Aarhus Symfoniorkester spiller Vivaldis velkendte De fire årstider i sin fulde længde, og koncerten rummer også Carl Nielsens Lille suite for strygere og Griegs Holbergsuiten.
Koncertmester Cristian Chivu Ivan står for violinen og fortolkningen af Vivaldi-værket. Nielsens suite skrev han som 22-årig, og den viser allerede den humor og egensind, der senere blev typisk for ham. Griegs Holbergsuite er en hyldest til de gode gamle dage med masser af overskud.




















































