En koncert skabt særligt for mennesker med demens og deres pårørende. Sangene er gode, velkendte melodier, og publikum er velkommen til at synge med, mens andre kan nyde musikken i stille passager.
Martin Lysholm Hornstrup er vært og leder fællessangen fra flyglet, krydret med musikalske indslag. Han er uddannet organist fra solistklassen ved Det Jyske Musikkonservatorium og formidler den danske sangskat med nærvær og god kontakt til publikum.





































































