På Lystrup Bibliotek kan du være med til fælleslæsning i en lille gruppe på 10-12 deltagere. Læseguide og formidler Karina leder forløbet, hvor I sammen læser en kort tekst, ofte en novelle, og taler om de tanker og oplevelser, den sætter i gang.
Teksten bliver læst højt i mindre afsnit undervejs, så alle kan være med, og der er god tid til samtale uden krav om rigtige eller forkerte svar. Du behøver ikke at forberede noget på forhånd - du skal bare møde op og være nysgerrig. Der er gratis billetter, og der serveres kaffe og lidt sødt.




