Åby Bibliotek inviterer til fernisering på en fotoudstilling af Line Krøll om ventesorg og det at miste. Udstillingen kredser om den sorg, der kan opstå, før et tab bliver virkelighed, og undersøger gennem fotografi følelser som frygt, kærlighed, håb og oplevelsen af, at noget kan forsvinde. Billederne sætter fokus på det, som kan være svært at sætte ord på.
På LitteraturStedets udstillingsmøbel kan du desuden finde romaner, erindringer og fagbøger om sorg. Temaet fortsætter med to arrangementer: 1. sept. kl. 19.00: Bogkoncert: Kenneth Thordal og 10. sept. kl. 19.00: Oplæsning ved bålet: Tekster om sorg. Der er gratis billetter.




