Hatteteater er en legende og improviseret teaterforestilling, hvor børnene kan blive en del af handlingen. Historiefortæller Asger Rasmussen fra det århusianske børneteater HonningBanden står bag en forestilling med børn i hovedrollerne, hatte og historier i centrum. Udtrykket er poetisk, fantasifuldt, til tider lidt uhyggeligt, men altid morsomt og underholdende for publikum.
Forestillingen henvender sig til børn i alderen 3-10 år, men kan også være sjov for ældre søskende, forældre og andre teaterglade gæster. Arrangementet foregår på Åby Bibliotek, og der er gratis billetter.




