Hør Per Gundersen, professor i skov- og landskabsøkologi ved Københavns Universitet, sætte fokus på hvad vi kan gøre med haveaffald. Foredraget handler om, hvorfor det ofte giver bedre mening at bruge materialet som en ressource i haven frem for at køre det på genbrugspladsen, blandt andet med hensyn til klima, biodiversitet og CO2-lagring.
Per Gundersen peger blandt andet på, at bortkørsel af græs og grene kan medføre unødigt energiforbrug og hurtigere frigivelse af kulstof. Arrangementet finder sted i Væksthusene i Botanisk Have. Entré: 189 kr, medlem af haveselskabet: 150 kr.




