Aarhus Jazz Orchestra inviterer til koncerten Jazzens Store Stemmer den 5. september kl. 12:00 på Aarhus Rådhus. Her hylder orkestret nogle af jazzhistoriens mest markante vokaler med musik af blandt andre Ella Fitzgerald og Frank Sinatra, spillet af et 17-personers bigband under ledelse af Nikolai Bøgelund.
På scenen medvirker også Signe Juhl Jensen og Jacob Madsen Kvols, som sammen med orkestret tager publikum med gennem en swingende række af jazzens store klassikere. Jacob Madsen Kvols er kendt fra hovedroller i Aarhus Teaters musicals og teaterkoncerter. Koncerten i Rådhushallen er arrangeret i samarbejde mellem Aarhus Jazz Orchestra, Magistratsafdelingen for Sundhed & Omsorg i Aarhus Kommune og FO Aarhus.




