Kalaha er kendt som et energisk live-band, der bevæger sig frit mellem roots, jazz og elektronisk musik. Trioens lyd spænder fra syre-rock og improviseret jazz til anatolsk funk og acid techno, og på albummet 'Guirca', udgivet i oktober 2025, mødes også brasiliansk Baile Funk, gælisk folkemusik, elektro-cumbia med gæsteoptræden af den columbianske vokalist Mambe samt nordiske og jazzede fornemmelser. Albummet fik seks stjerner i Gaffas anmeldelse.
Kalaha består af Niclas Knudsen på guitar & talk box, Emil de Waal på trommer& percussion og Anders Stig Møller på bas & laptop. Niclas Knudsen er også kendt fra Ibrahim Electric, mens Anders Stig Møller bl.a. har arbejdet med Tim Christensen & Dizzy Mizz Lizzy. Koncerten arrangeres i samarbejde med TRAIN og finder sted på Porter's, Sydhavnen. Entré: 150 kr.




