Kurset 'Lær alt om 10 røde druer' er for dig, der gerne vil blive klogere på rødvin og smage dig gennem nogle af de vigtigste druer og vinområder. I løbet af aftenen får du en grundig og underholdende introduktion til blandt andet, hvordan rødvin fremstilles, hvilke druetyper og områder der er centrale, hvordan glas og servering spiller ind, hvilke vine der passer til årstiderne, og hvordan rødvin kan matches med mad.
Du skal blandt andet smage Pinot Noir, Cabernet Sauvignon, Gamay, Nebbiolo, Sangiovese, Syrah, Tempranillo og Blaufränkisch samt flere andre druer. Kurset foregår onsdag den 9. september 2026, kl 19.00 - ca. 21.30 hos Winelab Academy i TRÆ, Kalkværksvej 5, 19. sal, 8000 Aarhus C, ved siden af Restaurant SyvNi13. Underviser er Mads Jordansen, der er max 24 pladser, og prisen er 425,- + gebyr. Kurset afholdes i samarbejde med FO-Aarhus. Billetter kan ikke refunderes eller ombyttes, men de kan frit videresælges privat, hvis du bliver forhindret i at deltage.




