Læsefællesskabet på Risskov Bibliotek er for børn i 5. og 6. klasse, der holder af bøger og gode fortællinger. I læser en historie sammen i små bidder, stopper undervejs og taler om det, I hører, mens I deler tanker, idéer og oplevelser med hinanden.
Der er ingen forberedelse, og du behøver ikke have læst noget hjemmefra. Efter oplæsningen er der tid til hygge, bogsnak og anbefalinger af gode læseoplevelser. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig. Gratis billetter.




