Efter forestillingen Den lille pige med svovlstikkerne kan du blive siddende og spise sammen med skuespiller Bodil Alling, komponist og medvirkende Søren Søndberg og tekniker og medvirkende Jakob Kirkegaard. Det er en måde at forlænge teateraftenen på, hvor samtalen får lov at fortsætte ved bordet.
Middagen foregår på Øens Madhus i Aarhus og er en oplagt mulighed for dig, der gerne vil møde de medvirkende bag forestillingen i en mere uformel ramme.


























































