Tween er et svømmehold for dig, der elsker at være i vandet, men ikke har lyst til tekniktræning og banesvømning. Holdet er til dig, der måske har sagt nej til Talent, men stadig gerne vil svømme.
Fokus er på socialt samvær, fællesskab og bevægelse. Der bliver stadig mulighed for at forbedre din svømning og blive stærkere i vandet, uden konkurrence og med mindre tid på teknik. Træneren laver sammen med svømmerne et program med svømning, lege, spil og vandaktiviteter som livredning, udspring og vandsport.





























