Tang danner undersøiske skove, der er afgørende for livet i havet og for klimaet. Dette foredrag handler om, hvad tang og alger egentlig er, og hvorfor de ikke er planter, selvom det ofte antages.
Foredraget ser på, hvordan tang kan bidrage til løsninger inden for sundhed, fødevarer, klima og miljø, og på hvordan tang dyrkes både i havet og på land. Det stiller også det kritiske spørgsmål, om tang virkelig kan redde verden.
Undervejs er der mulighed for at smage på fremtiden, når tangens smagsunivers udforskes. Foredraget er en opdateret udgave af et foredrag fra 2020.




























