Kin-Ball er en boldsport, hvor du hurtigt kommer i gang uden at kunne reglerne på forhånd. Klubben introducerer dig til sporten, reglerne og spillets gang, og du kommer hurtigt til at spille kampe.
Der spilles med tre hold på banen samtidig og en stor bold på 1,20 meter i diameter. Fællesskabet er rummeligt, og der er plads til både unge og lidt ældre, til de meget veltrænede og til dem, der mest kommer for det sociale. Klubben er Danmarks eneste Kin-Ball-forening og stiller også landsholdet, så nye spillere kan på sigt blive en del af det.
Træningen starter med opvarmning, herunder floorball og Kin-Ball-opvarmning, efterfulgt af et teknisk fokus og kampe, til tiden er gået.





































































