Egå Kirke inviterer til en hyggelig eftermiddag med kaffe og kage for både nuværende frivillige og alle, der er nysgerrige på at blive det. Det er en chance for at møde nye mennesker, lære hinanden at kende og være med til at udvikle det frivillige arbejde i kirken.
Man behøver ikke at være fast kirkegænger for at være frivillig. Mulighederne spænder over alt fra at hjælpe ved onsdagscaféer og babysalmesang til at passe blomsterbede eller hækle dåbsklude, og man behøver ikke have en idé på forhånd.














































































