Under havets overflade danner tang store undersøiske skove, som er vigtige for livet i havet og for klimaet. Dette foredrag handler om, hvad tang og alger egentlig er, og hvorfor forskere ser tang som en mulig del af løsningen på fremtidens udfordringer inden for sundhed, fødevarer, klima og miljø.
Du kan blandt andet høre om, hvad der adskiller alger fra planter og dyr, og hvordan tang dyrkes både i havet og på land. Foredraget slutter med en smagsprøve på tangens smagsunivers, så du kan smage lidt af den fremtid, der tales om.




























