Tang danner undersøiske skove, der er lige så vigtige for havets liv som skovene er på land. Tang er ikke planter, men alger, og foredraget fortæller, hvad de egentlig er, og hvad der adskiller dem fra planter og dyr.
Foredraget ser nærmere på, hvordan tang kan bidrage med bæredygtige løsninger på klima, biodiversitet og fremtidens fødevarer, og hvordan den dyrkes både i havet og på land. Der stilles også et kritisk spørgsmål: Er tang virkelig den løsning, der kan redde verden?
Eventet er en opdateret udgave af et foredrag fra 2020 og er en del af serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab, arrangeret af Aarhus Universitet.




























