Tang danner undersøiske skove, der er lige så vigtige for havets liv som skovene er for landjorden. Tang er faktisk ikke en plante, men alger, og i dette foredrag får du indblik i, hvad der adskiller dem fra både planter og dyr.
Foredraget tager også fat på, hvordan tang kan dyrkes både i havet og på land, og hvilke bæredygtige løsninger den kan bidrage med til klima, biodiversitet og fremtidens fødevarer. Det er en opdateret udgave af et foredrag fra 2020, og du kan også få en smagsoplevelse af tangens verden undervejs.




























