Tang er ikke planter, men alger, og de danner undersøiske skove, der er vigtige for livet i havet og for klimaet. I dette foredrag fortæller Aarhus Universitet om, hvad tang egentlig er, og hvad der adskiller den fra både planter og dyr.
Foredraget ser også på, hvordan tang kan dyrkes både i havet og på land, og på de bæredygtige løsninger den kan bidrage med inden for klima, biodiversitet og fremtidens fødevarer. Det bliver undersøgt, om tang virkelig kan være en del af løsningen på de store udfordringer i verden. Afslutningsvis er der en smagsoplevelse, hvor tangens smagsunivers udforskes.




























