Lektiecaféen på Tranbjerg Bibliotek er et gratis tilbud for alle børn i Tranbjerg-området, som har brug for hjælp til skolearbejdet. Der gives især støtte i dansk (også for ordblinde), matematik og engelsk.
Caféen finder sted hver onsdag mellem kl. 14 og 16.30, undtagen i skoleferier. Der serveres eftermiddagsmad samt vand eller saftevand.




