Angst er blandt de mest almindelige psykiske udfordringer blandt børn og unge og kan påvirke trivsel, sociale relationer og dagligdagen betydeligt. Men hvad er angst for noget, og hvilke faktorer er årsagen til, at den opstår?
Psykolog og lektor i klinisk børnepsykologi Johanne Jeppesen Lomholt fra Aarhus Universitet præsenterer en forskningsfunderet tilgang til angst hos børn og unge. Ud fra både klinisk erfaring og nyeste forskning gennemgår hun, hvordan angst manifesterer sig, hvilke risikofaktorer der bidrager - blandt andet familiens rolle - og hvordan angst udvikler sig gennem tiden.
Foredraget giver viden om forskellige angstfænomener samt indsigt i, hvordan forskere i dag undersøger tidlige præventive tiltag og forebyggelse.
Arrangementet indgår i Folkeuniversitetets vidensfestival Hearts & Minds.
Praktisk info
- Sted: Dokk1/Aarhus Hovedbibliotek
- Entré: 50 kr




