ARoS inviterer til et ungepanel, hvor 6-8 studerende skal bidrage med idéer og ærlige perspektiver på, hvordan ARoS30 kan gøres mere relevant for unge under 30 år. Sammen undersøger panelet, hvad der gør et kulturmedlemskab attraktivt for studerende og unge, hvilken betydning fællesskab og sociale oplevelser har, og hvad der skal til, før man vil anbefale medlemskabet til sine venner.
Du behøver ikke være ekspert eller fast museumsgæst for at deltage. ARoS ønsker input fra studerende med forskellige interesser, studiebaggrunde og erfaringer, og workshoppen foregår på dansk. Deltagere får forplejning undervejs, og tilmelding er nødvendig.




