Power Pilates er en 45-minutters træning, der kombinerer klassiske pilatesøvelser med mere intensiv styrketræning. Du får en udfordrende træningsoplevelse, der udvikler muskelstyrke, stabilitet og fleksibilitet i mave, ryg, skuldre, nakke og bækkenbund.
Træningen er designet til alle – uanset om du er begynder eller erfaren. Instruktør AnnBett er certificeret pilatesinstruktør med erfaring siden 2013 og har desuden uddannelse som fitnessinstruktør, coach og pædagog. Hold mødes i Styrkerummet på Springcenter Aarhus; fra hovedindgangen følger du den lange gang til højre ned i bunden af bygningen.
Praktisk info: Springcenteret stiller træningsmåtter til rådighed, men du må gerne bringe din egen. Vi anbefaler, at du har en langærmet træningstrøje med til afspændingen. Træningen arrangeres af Gymnastikklub Aarhus. Der tilbydes gratis prøvetræning – tilmeld dig for at deltage.




